Skraldetur på Nørrebro
Vi har åbnet for en grejbank, hvor I gratis kan låne udstyr til en skraldetur på Nørrebro:
- I Nørrebrohallen
Kom frisk – og lån snappere, poseholdere og mere til en anderledes tur rundt på Nørrebro sammen med familien eller vennerne! Hvem kan samle mest? Eller finde det sjoveste affald?
Grejbanken er åbne i hhv. Nørrebrohallens bemandede åbningstid.
- Nørrebrohallen: hverdage kl. 7-23, weekend kl. 9-21.
Grejbanken er udstyret med skraldeopsamlere (snappere) i 3 størrelser; børnestørrelse, 68 cm., og 2 forskellige voksenstørrelser: 85 cm. og 93 cm.
I kan også få skraldeposer og låne en poseholder, så det er nemmere at putte skraldet i sækken. Til børnene er der gule trafiksikre refleksveste.
Det eneste det kræver er et sygesikringskort i depositum!
Vi arbejder på at få anskaffet en trækvogn og et par fiskevægte, så man kan veje det indsamlede skrald efter turen.
Grejbankerne er blevet til i samarbejde med Nørrebrohallen, Nørrebro Lokaludvalg, Den Bemandede Legeplads i Hans Tavsens Park, Skraldefest, Alverdens Børn og Skraldetossen (Maria Larsen).