Sundhedscafé: Introduktion til fordybelse, meditation, yoga og åndedræt

Kig forbi og få en blid introduktion til, hvordan man arbejder med åndedrættet inden for yoga og meditation.

Suzi Bloor fra Seva Yoga fortæller og guider os gennem fælles øvelser undervejs.

Alle kan være med – duk op i løst tøj.

Sundhedscaféer i Pilegården

I 2022 vil der være sundhedscaféer ca. én gang om måneden i Kulturhuset Pilegården med fokus på egenomsorg, sundhedsfremme og forebyggelse. Hver sundhedscafé er dedikeret et særligt emne indenfor sundhed og livsstil og kan byde på alt lige fra inspirerende foredrag og workshops til ture og fysiske aktiviteter. Sundhedscaféen har et netværksskabende sigte og målet er at motivere og understøtte dig i dit arbejde med egenomsorg. 

Egenomsorg handler om at skabe sunde relationer og livsstilsvaner. Det handler om at være opmærksom på symptomer, søge viden og tage medansvar. Egenomsorg er ekstra vigtigt for den tredjedel af danskerne, som lever med en eller flere kroniske sygdomme, såsom diabetes og lungesygdomme, men også for alle der ønsker at forebygge. Det er altid gratis at deltage i sundhedscaféen som er støttet af Trygfonden, men der er begrænset plads og tilmelding er derfor nødvendig.

Kontakt

Kulturhuset Pilegården

Praktisk:

Tilmelding på mail: soeder@kk.dk / tlf. 28 37 37 00.

Foregår i Pavillonen ved Brønshøj Gamle Skole, Brønshøjvej 3, 2700 Brønshøj.

Del med