Pilegårdens julemarked

Keramik, kreativ julepynt, fantasifuld DIY-nips og retrokjoler. Der venter båder traditionelle ting og opfindsomme håndlavede sager på årets julemarked.

Hele denne weekend står i julens tegn i Pilegården. Første sal af kulturhuset bliver indtaget af bydelens kreative folk, som sælger ud af deres kreationer. Priserne er overkommelige og der er med garanti ting, som man ikke kunne have opstøvet i almindelig butik. 

Der er underholdning og workshops i løbet af weekenden, herunder en skattejagt, hvor man skal finde nissen og svare på quizzen, for at deltage i konkurrencen om en julesæk med gode sager. Programmet bliver tilføjet senere.

Der er fri entré hele weekenden.
 

Info til stadeholdere

  • En stadeplads: 175 kr. (voksen) / 75 kr. (barn) (ca. 2,5-3 m.)
  • Vi stiller borde, stole og kabeltromle til rådighed. 
  • Du må ikke booke en dobbelt stadeplads.
  • Vil du gerne stå ved siden af en, som du kender, så send dine ønsker til soeder@kk.dk. Vi gør alt hvad vi kan for at efterkomme ønsker.
  • Opstilling fra kl. 08.30
  • Salg af partivarer er ikke tilladt - markedet er for håndlavede sager (spørg os hvis du er i tvivl).
  • Huset lukker kl. 17.00 
  • Der skal være åbent begge dage kl. 11-16
  • Kontaktperson på dagen: Liselotte Søderlund tlf. 27 15 68 61
  • Der er gratis parkering på Brønshøjvej og i gården på afmærkede P-pladser.
  • Der er elevator længere nede i gården tv. for hoveddøren
  • Send gerne et foto inkl. kreditering af fotografen af det som du sælger på dagen til cw6w@kk.dk med henblik på PR for julemarkedet

Kontakt

Kulturhuset Pilegården

Brønshøjvej 17

2700 Brønshøj
Del med