Nikki Hill (US)

Nikki Hill og band leverer en aften med ren turbo-blues, R&B, soul og rock.

Nikki Hill er både sanger, sangskriver og orkesterleder. Hun er født i delstaten North Carolina og blev præsenteret for R&B og soul i gavmilde mængder under sin opvækst. Hun sang gospel i det lokale kirkekor helt fra barnsben og ind i teenageårene, hvor hun opdagede garage rock, rock n’ roll, blues og roots.

Alle disse musikgenrer kan spores i hendes musikalske DNA i dag og det er netop dette miks, der giver hendes musik et særligt drive og dynamik. Nikki Hill tager publikum med storm med sin særegne vokal og energiske sceneoptræden. Hun har ikke bare adskillige turneer i rygsækken, men også tre fine fuldlængdeudgivelser under bæltet. Hendes band er en cadeau til guitar-rocken, og sammen er de meget passende blevet beskrevet som var de Tina Turner med AC/DC som backing band.

Matt Hill – Nikkis ægtefælle – der sammen med sin hustru i dag bor i New Orleans – spiller guitar i Nikki Hills band. Nick Gaitan høres på bas og Marty Dodson på trommer. Desuden er der den eminente bluesguitarist Laura Chavez, der har et imponerende CV. Spillemæssigt er hun blevet sammenlignet med Stevie Ray Vaughan og Freddie King, men hun er også påvirket af guitarister som Mick Taylor og Jimmy Page.

Der er masser af godbidder i vente ved enhver Nikki Hill-koncert, og man går med garanti derfra beriget med en stor musikoplevelse.

Kontakt

Kulturhuset Pilegården

Brønshøjvej 17

2700 Brønshøj

Music House Brønshøj

 

Bliv medlem af musikforeningen og få en gratis drink i forbindelse med hver koncert. 

Del med