Cykelfællesskabet på tour
I sommeren 2022 afholdes Tour de France Grand Départ i Danmark med København som officiel startby.
Det bliver en af de største sportsbegivenheder, der er blevet afholdt i Danmark, og det skal selvfølgelig også markeres. Ikke mindst i godt selskab med Cykelfællesskabet for seniorer i Brønshøj.
Denne formiddag kan du slutte dig til det stærke felt af seniorer fra Brønshøj, som ikke bare fører på point i livets skole, men også er hinandens bedste hjælperyttere.
Alle kan være med. På dagen fordeler vi os i cykelhold, der cykler forskellige distancer.
Cykelfællesskabets Tour-mission:
De professionelle ryttere har tilbagelagt 3.328 km, når de efter 21 etaper ankommer i Paris. Når denne dags cykeltur er tilbagelagt tæller vi sammen, hvor mange km cykelfællesskabet har fået i benene efter tre måneder. I skrivende stund har de allerede cyklet et helt Tour De France til sammen. Men kan de nå et til? Kom og hjælp dem i mål.
Cykelfællesskab for seniorer i Brønshøj er etableret af Kulturhuset Pilegården og DGI Storkøbenhavn og drives i dag af frivillige. De cykler fra Pilegården hver tirsdag og torsdag kl. 10.
Kontakt
Rytterskolen
Brønshøjvej 1
Praktisk:
- Gratis – bare duk op
- Vi mødes ved Rytterskolen på Brønshøj Torv
- Medbring cykel og cykelhjelm
En del af Pilegårdens Sundhedscafé-program.